Hvad er OSB?
Træguiden · Træregistret
Træbaserede materialerHvad er OSB?
Stærk, let og omkostningseffektiv. Plader af orienterede træspåner, der stadig oftere erstatter den traditionelle krydsfinerplade — og det er der gode grunde til.
- Oriented Strand Board
- Fire klasser efter EN 300
- Udbytte 80–90% af stammen
Hvad er OSB?
Stærk, let og omkostningseffektiv. Plader af orienterede træspåner, der stadig oftere erstatter den traditionelle krydsfinerplade — og det er der gode grunde til.
Klik på et kapitel eller brug pilene.
Orienterede spåner, og det ord tæller
OSB står for Oriented Strand Board: en plade opbygget af lag af træspåner med en på forhånd bestemt form og tykkelse, holdt sammen af et bindemiddel.
Det, der giver OSB sin karakteristiske struktur, er spånernes orientering. I yderlagene ligger de parallelt med pladens længde; i mellemlaget ligger de på tværs eller tilfældigt spredt. Netop den orienterede opbygning adskiller OSB fra forgængeren waferboard, hvor spånerne lå hulter til bulter.
Resultatet er en plade, der er stærk i den retning, du belaster den — og som du straks genkender på spånmønstret.
OSB hører til kategorien træbaserede materialer, sammen med krydsfiner, spånplade og MDF. Mere baggrund i artiklen om træbaserede materialer.
De fire kvalitetsklasser
Efter standarden EN 300 findes der fire klasser. Klassen røber med det samme, om en plade er beregnet til tørre eller fugtige forhold, og om den må bruges bærende.
| Klasse | Egnet til |
|---|---|
| OSB/1 | Almindelig brug i tørre forhold, primært dekorativt |
| OSB/2 | Bærende konstruktioner i tørre forhold |
| OSB/3 | Bærende konstruktioner i fugtige forhold |
| OSB/4 | Tunge bærende konstruktioner, tørre eller fugtige forhold |
I byggemarkederne sælges især OSB/2 og OSB/3. OSB/3 tåler fugt bedre og er derfor egnet til begrænset fugtige forhold og overdækket udendørs brug. Helt ubeskyttet udendørs hører ingen OSB-plade hjemme.
Hvorfor OSB vinder frem på krydsfinerens bekostning
Der er konkrete grunde til, at OSB stadig oftere erstatter den traditionelle krydsfinerplade.
Råmateriale
Tykke stammer, der kan skrælles — det krydsfiner kræver — bliver sjældnere og dyrere. OSB klarer sig med udtyndingstræ.
Energi
Fremstillingen af krydsfiner kræver omtrent dobbelt så meget energi som fremstillingen af OSB.
Udbytte
Af en given mængde træ får du 80 til 90% OSB mod 30 til 35% ved krydsfiner. Mere plade ud af det samme træ er også bedre for miljøet.
Anvendelse
OSB bruges stadig oftere som undergulv til lamelparket, hvor der før som standard lå krydsfiner.
OSB over for underlayment
To pladetyper med hvert sit formål: OSB er konstruktiv, underlayment er ofte til synligt arbejde.
| Kendetegn | OSB | Underlayment |
|---|---|---|
| Sammensætning | Lagvist opbyggede, orienterede træspåner | Forskellige typer, ofte mere æstetiske |
| Brug | Konstruktivt: tag, gulv og væg | Synligt arbejde og forskellige konstruktioner |
| Fugtbestandighed | OSB/3 egnet til begrænset fugtige forhold | Afhængigt af typen, som regel mindre |
| Styrke | Meget stærk, egnet til konstruktion | Sammenligneligt med OSB |
Hvor OSB bruges
Tagkonstruktioner
Stærk og stabil, ideel som tagunderlag under tagdækningen.
Gulvkonstruktioner
Meget brugt som undergulv under laminat eller parket.
Vægkonstruktioner
Giver strukturel stivhed til inder- og ydervægge i træskeletbyggeri.
Møbelbyggeri
Mindre almindeligt, men brugbart til robuste møbler, hvor spånmønstret netop er det, der giver udseendet.
Hvordan OSB klarer sig
OSB klarer sig godt på flere punkter. Pladerne fremstilles af udtyndingstræ — træ, der kommer fra udtynding af skove — og under produktionen opstår der næsten intet spild. Det, der alligevel bliver til overs, går til brændsel eller gartneribrug.
Hvor spånplader indeholder 7 til 9% lim, bruger OSB mindre bindemiddel på grund af de større spåner. De fleste OSB-plader overholder E1-normen for formaldehydafgivelse med værdier mellem 6,5 og 8 mg pr. 100 gram efter EN 120.
Som ved andre pladematerialer frigives der fint støv med harpiks, når du saver. Ventilation, udsugning og støvmaske er ikke overflødig luksus.
Ofte stillede spørgsmål om OSB
Hvad står OSB for?
Oriented Strand Board — en plade af orienterede træspåner. Spånerne i yderlagene ligger parallelt med pladens længde, dem i kernen på tværs eller tilfældigt.
Hvilken OSB-klasse har jeg brug for?
OSB/2 til bærende arbejde i tørre forhold, OSB/3 til bærende arbejde i fugtige forhold. Det er de to, du oftest støder på.
Kan OSB bruges udendørs?
OSB/3 tåler begrænset fugtige forhold og overdækket udendørs brug. Helt ubeskyttet udendørs hører ingen OSB-plade hjemme — der vælger du massivt træ eller et materiale, der er lavet til formålet.
Hvorfor erstatter OSB stadig oftere krydsfiner?
To grunde: tykke stammer til skrælning bliver sjældnere og dyrere, og krydsfiner kræver omtrent dobbelt så meget energi at fremstille. Desuden får du langt mere OSB ud af den samme mængde træ.
Kan jeg male OSB?
Ja, men den ru spånoverflade suger meget maling. Brug en primer, og regn med flere lag. Vil du have en helt glat flade, vælger du hellere MDF.
Hele pladefamilien
OSB, krydsfiner, spånplade, MDF og HDF gør hver deres. I registret finder du også det massive træ.
Har du et spørgsmål om dit projekt? Stil dem endelig — vi tænker gerne med.
Fotos via Wikimedia Commons: OSB tæt på: store, flade træspåner presset i lag — Lionel Allorge, CC BY-SA 3.0 · OSB-produktion: en måtte af træspåner på vej til pressen — Matthias Kabel, CC BY-SA 3.0 · Vægge beklædt med OSB-plader, klar til isolering — Okram, CC BY-SA 3.0