En træstolpe, der står direkte i jorden, er våd forneden og tør ovenover. Netop i den overgang, lige under jordoverfladen, finder svampene den kombination af fugt, ilt og næring, de har brug for. Dér knækker en stolpe, også selv om resten er kernesund.
Løsningen er at holde træet fri af jorden: stolpefødder i beton eller stolpesko i stål, som du graver ned eller støber fast, med træet ovenpå. Det koster mere at bygge, men det er forskellen på et hegn, der holder ti år, og et, der holder femogtyve.
Vil du alligevel have træ ned i jorden, så brug nåletræ, der er trykimprægneret til jordkontakt, eller en træart i klasse 1. Og selv da: støb aldrig beton omkring en træstolpe uden afvanding. Beton holder vandet fast mod træet i stedet for at lede det væk.
Tal først med naboen
I skellet er et hegn en fælles sag, og der findes kommunale regler for højde og placering. Et hegn, du først bygger og bagefter må flytte, er den dyreste udgave. Spørg i din kommune, og aftal det med naboen, før du går i gang.
- Stolpeafstand
- cirka 180 cm fra midte til midte
- Funderingsdybde
- mindst 60 cm, mere ved høje hegn
- Under frostgrænsen
- ja — ellers skubber frosten stolperne op
- Stolpesko
- beton eller stål; træet rører ikke jorden
- Nederste tværregel
- mindst 5 cm fri af jorden
- Fastgørelse
- rustfrit stål eller varmforzinket
- Vindlast
- et tæt hegn fanger langt mere vind end et åbent
Helt ærligt: et tæt træhegn er en vindfanger. I storm står hele kraften på stolperne og fundamentet, og det er grunden til, at hegn vælter, mens brædderne bliver hele. Vil du have både højt og tæt, skal du bruge kraftigere stolper og dybere fundamenter — eller du vælger et design med åbninger foroven, som oven i købet kræver mindre træ.