Den blev beskrevet i 1800-tallet af den serbiske botaniker Josif Pančić, som fandt den i Tara-bjergene langs Drina. Den er et relikt: en rest af en art, der før istiderne var langt mere udbredt.

Den slanke, søjleformede krone med korte, let opadbøjede grene gør den enestående blandt granerne. Derfor blev den et yndet park- og havetræ, der også tåler byluft godt.

Botanisk

Picea omorika

Oprindelse

Drinadalen, Serbien og Bosnien

Højde

som regel 20–30 m

Form

meget smal søjle

Nåle

flade, grønne ovenpå, to hvide striber nedenunder

Træ

ikke i handlen

Ærligt talt: som træart spiller den serbiske gran ingen rolle. I naturen er den for sjælden, og plantede eksemplarer står i parker for formens skyld, ikke i produktionsskove.