I handelen dækker begrebet lyst træ til have- og udendørsbrug. I praksis drejer det sig overvejende om blødt træ og nåletræ: rødgran, fyr, fyrretræ, poppel og undertiden lærk. Enkelte lysere hårdttræarter hører også med. Navnet henviser altså til farven og den typiske brug, ikke til ét bestemt træ.
Det gør begrebet risikabelt, når du køber. To brædder, der begge ser lyse og friske ud, kan have holdbarhedsklasse 3 eller klasse 5 — og det er forskellen på ti år og tre år udendørs. Spørg derfor altid videre: hvilken træart, og er det imprægneret?
Det, arterne til gengæld deler, er, at de er lette at bearbejde, nemme at få fat i i gængse mål og til at betale. Til gør det selv-projekter er det præcis den kombination, der tæller.
Spørg altid om to ting
Hvilken træart er det, og er det trykimprægneret? Med de to svar ved du, om det må komme i jorden, hvor længe det holder over jorden, og om du stadig skal behandle det.
- Hvad det er
- samlebetegnelse for lyst havetræ
- Oftest
- rødgran, fyr, fyrretræ, poppel
- Undertiden
- lærk eller lyse hårdttræarter
- Holdbarhed
- svinger meget fra art til art
- Oftest imprægneret
- for at forlænge levetiden
- Bearbejdelighed
- nemt at save, bore og slibe
- Tilgængelighed
- god, i gængse mål
Ærligt talt siger begrebet for lidt. Under samme betegnelse sælges træ, der holder tre år udendørs, og træ, der holder tyve år, og på brættet kan du ikke se forskel. Går du kun efter betegnelsen, køber du på lykke og fromme — og det opdager du først efter den anden vinter.