Et træ optager kuldioxid, mens det vokser, og binder kulstoffet i veddet. Så længe det ved sidder i en bygning eller et møbel, bliver kulstoffet der. En bærende trækonstruktion er dermed bogstavelig talt et lager — et, der holder i årtier til århundreder, hvis bygningen bliver stående.
Den anden fordel er produktionen. At fælde et træ, save det op og tørre det kræver en brøkdel af den energi, der skal til for at brænde cement eller smelte jernmalm til stål. Ved de to frigives der desuden procesudledninger, som intet har med energi at gøre, og som derfor heller ikke forsvinder med grøn strøm.
Og den tredje: træ vokser til. Beton, stål og aluminium kommer fra endelige forekomster; en skov, der vokser hurtigere til, end der høstes, leverer i det uendelige. Og det er præcis der, forbeholdet ligger — det gælder kun, hvis der også reelt forvaltes bæredygtigt.
Oprindelsen afgør, om regnestykket holder
Træ fra en skov, der vokser til, og som gentilplantes efter hugst, er en fornybar råvare. Træ fra ulovlig skovhugst eller fra skovrydning er det ikke — så forsvinder skovens lagerkapacitet for altid. Spørg derfor om oprindelsen, især ved tropiske arter.
- Kulstoflagring
- kulstoffet forbliver bundet, så længe træet er i brug
- Produktionsenergi
- en brøkdel af beton og stål
- Fornybar
- forudsat at skoven vokser til og gentilplantes
- Levetid
- jo længere tid i brug, jo større fordel
- Genbrug
- nedrivningstræ kan gøre nytte igen
- Endt levetid
- ubehandlet træ er biologisk nedbrydeligt
- Behandlet træ
- hører til på genbrugspladsen, ikke i brændeovnen
Ærligt talt: træets miljøfordel er ikke en egenskab ved materialet, men ved den måde du omgås det på. Træ, der udskiftes efter ti år og brændes af, afgiver bare sit kulstof igen. Træ fra ulovlig skovhugst koster mere, end det giver. Og trykimprægneret træ indeholder stoffer, der til sidst skal håndteres som affald. Regnestykket holder kun, hvis hele kæden holder.