Hvad er rundtømmer? Form, styrke og anvendelser

Træguiden · Beregninger på træ

Bygningstræ

Rundtømmer

Direkte fra skoven, afbarket men ellers i sin naturlige form. I havekonstruktioner, legeredskaber og rustikt byggeri.

  • Kun afbarket
  • Alle diametre
  • Nåle- og løvtræ
rundtømmer
Opsummeret

Rundtømmer kort fortalt

Ubearbejdede eller minimalt bearbejdede træstammer, der kommer direkte fra skoven. Som regel kun afbarket, og ellers hverken savet eller høvlet.

Ved at beholde den naturlige runde form bevares også noget andet: den gennemgående fiber. I en savet bjælke er fibrene skåret over i siderne; i rundtømmer løber de igennem fra bund til top. Det gør en rund stolpe stærkere end en firkantet bjælke fra det samme træ ved samme tværsnit.

Dertil kommer, at de yderste årringe — den stærkeste, tætteste del af stammen — forbliver intakte. At save betyder altid, at du fjerner netop det yderste.

Derfor møder du det på legepladser

Rundt træ har ingen skarpe kanter, er stærkt ved små diametre og har et naturligt udtryk, der passer i grønne omgivelser. Derfor er legeredskaber, klatrestativer og afgrænsninger i parker næsten altid lavet af det.

Bearbejdning
kun afbarket, undertiden skrællet
Form
den naturlige runde stammeform
Mål
alle diametre og længder
Arter
nåletræ og løvtræ: fyr, eg, douglasgran
Styrke
gennemgående fiber, yderste ringe intakte
Anvendelse
have, legeredskaber, rustikt byggeri

Ærligt talt: rundtømmer er hverken målfast eller ensartet. Hver stolpe har sin egen diameter, et konisk forløb og sin egen krumning. Alt hvad du bygger af det, kræver derfor tilpasning på stedet — det er charmen, og det tager tid.

Hvad det er

Sådan genkender du rundtømmer

Minimal bearbejdning

Som regel kun befriet for barken; stammens naturlige runde form bevares.

Vidt forskellige mål

Fås i alle mulige diametre og længder, afhængigt af det oprindelige træ og den tiltænkte brug.

Forskellige træarter

Både nåletræ og løvtræ — fyr, eg og douglasgran er de mest almindelige.

Konisk form

Hver stamme bliver tyndere opefter. Det er ikke en fejl, men et vilkår, du tager højde for i designet.

Anvendelser

Hvad rundtømmer bruges til

Anvendelse Hvorfor rundtømmer Hvad skal du kigge efter
Stolper og hegn Stærkt ved lille diameter Jordkontakt kræver imprægneret eller klasse 1–2
Legeredskaber Ingen skarpe kanter, naturligt udtryk Glatskrællet og splinterfrit
Pergolaer og lysthuse Rustikt udtryk, gennemgående fiber Over jorden er klasse 3 nok
Bolværk og bredder Modstandsdygtigt over for permanent fugt Eg, robinie eller imprægneret nåletræ
Rustikke møbler Karakter Lad det tørre helt først, ellers revner det bagefter
Bjælkehusbyggeri Traditionel teknik Tag højde for, at væggen sætter sig
Revnen i længden

En stolpe af rundtømmer får næsten altid én dyb længderevne, mens den tørrer. Det skyldes, at ydersiden svinder hurtigere end kernen, og at spændingen udløses ét sted. Det er normalt og påvirker næsten ikke bæreevnen — men det er grunden til, at rundtømmer sjældent sidder i synligt indvendigt træværk.

Kort svar

Ofte stillede spørgsmål om rundtømmer

Er rundtømmer stærkere end savet træ?

Ved samme tværsnit som regel ja, fordi fibrene løber igennem i stedet for at være skåret over, og fordi de stærke yderste årringe forbliver intakte.

Hvorfor revner rundtømmer på langs?

Ydersiden tørrer og svinder hurtigere end kernen; den spænding udløses i én dyb længderevne. Normalt, og med næsten ingen betydning for bæreevnen.

Hvilket rundtømmer kan stå i jorden?

Imprægneret nåletræ i anvendelsesklasse 4, eller en af natur holdbar art som robinie, eg eller ægte kastanje.

Hvad er forskellen på rundtømmer og pæletræ?

Pæletræ er rundtømmer, der er sorteret efter mål og diameter til stolpebrug, ofte fræset til et ensartet rundt tværsnit og med en spids.

Videre i Træguiden

Rundtømmer i perspektiv

Stammen som den er vokset — stærkere end det, du saver ud af den.

Har du et spørgsmål om dit projekt? Stil dem endelig — vi tænker gerne med.