Træguiden · Materialer
MaterialeIkke en stoftype, men et varemærke: dacron er polyester fra DuPont, fra 1950. I din have sidder det i hynderne, parasoldugene og dugen på markisen.
Dacron forholder sig til polyester nogenlunde som aspirin til acetylsalicylsyre: et varemærke, der er kommet til at overskygge selve materialenavnet.
Dacron blev udviklet i begyndelsen af 1950'erne af den amerikanske kemivirksomhed DuPont. Kemisk er der tale om polyethylenterephthalat — PET, det samme råstof som i en sodavandsflaske. Det hører altså under den bredere familie af polyesterfibre; det, der adskiller det, er produktionsprocessen og de kvalitetskrav, der følger med varemærket.
For havemøbler er det interessant af én grund: dacron optager stort set ingen fugt. En hynde, der er tør igen få timer efter en regnbyge, holder i årevis. En fyldning, der holder på fugten, mugner og mister sit volumen.
Det samme gælder betrækket udenom. Solblegning er den klage, man oftest hører om udendørshynder, og der holder polyester meget længere end bomuld. Det er grunden til, at du finder stoffet i alt, hvad der hænger udendørs: parasoller, markiser, teltdug og bådsejl.
Står der 'polyester', '100 % PES' eller 'PET' på etiketten på din udendørshynde, har du i praksis det samme materiale som det, der hedder dacron. Varemærket dukker især op inden for sejlsport og møbelindustrien.
Ærligt talt: dacron er og bliver en plast fremstillet af råolie. Fiberen nedbrydes meget langsomt i naturen, og ved vask frigives mikrofibre, der havner i spildevandet. Materialet slår bomuld på levetid — men ikke på affaldshistorien.
Kombinationen er sjælden: hver fordel for sig findes også andre steder, men samlet i én overkommelig fiber er de usædvanlige.
Svinder ikke og strækker sig næsten ikke, heller ikke efter gentagen vask. At et betræk stadig passer præcis over hynden efter tre somre, skyldes netop denne egenskab.
Fiberen optager stort set intet vand. Regnen løber af og trænger ikke ind — forskellen på en hynde, du lader ligge, og en du henter ind hver aften.
Sollys nedbryder fiberen langsomt. Den falmer godt nok, men meget langsommere end naturfibre.
Tåler de fleste rengøringsmidler uden at blive svækket eller misfarvet.
Skimmelsvampe, bakterier og insekter kan ikke bruge en polyesterfiber til noget. Der er ingen næring i den.
Grunden til, at bådsejl laves af det: under vedvarende trækbelastning holder fiberen.
Om dacron føles som en stram sejldug eller som en luftig hyndefyldning afhænger helt af det sidste trin. Kemien er den samme; efterbehandlingen gør forskellen.
| Hvor | Konkret | Hvorfor netop dacron |
|---|---|---|
| Udendørs | hyndebetræk, parasoller, markiser, teltdug | UV-bestandig, vandafvisende, rivefast |
| Fyldninger | sæde- og ryghynder, dyner | holder volumen, tørrer hurtigt, ikke-allergen |
| Sportstøj | løbetrøjer, cykeltrøjer | let, hurtigttørrende, formstabil |
| Vandsport | bådsejl, presenninger | høj rivestyrke, tåler salt |
| Medicinsk | karproteser og implantater | kroppen tåler det, og det forbliver stabilt |
| Industri | fine filtre, isolering | kemisk resistent og målfast |
En hynde med dacron- eller polyesterfyld tørrer inden for få timer efter en byge, mens et skumfyld holder på vandet og begynder at mugne indefra. Det er den praktiske forskel på hynder, du lader ligge udenfor, og hynder, du hver gang skal hente ind.
Helt vejrbestandigt er det dog ikke. En hynde, der ligger ude i regnen uge efter uge, samler snavs og grønne alger på betrækket, selv om fiberen i sig selv holder. Under en overdækning eller i en hyndeboks holder den simpelthen mange år længere.
PET-fibre nedbrydes meget langsomt i naturen; skøn løber op i hundredvis af år. Havner produktet i naturen, bliver det liggende.
Ved vask løsner små fiberpartikler sig og havner via spildevandet i vandløbene. Det er et af de mest aktive forskningsemner i tekstilbranchen.
Polymerisering og fiberspinding kræver betydelige mængder energi og kemikalier.
Den anden side af sagen: PET fra flasker og tekstilaffald kan omdannes til ny fiber af sammenlignelig kvalitet. Det sænker afhængigheden af ny råolie betydeligt.
Vask ikke udendørsbetræk oftere end nødvendigt og gør det ved lav temperatur, og brug en vaskepose, der opfanger mikrofibre. Vælg genanvendt polyester, hvor det er muligt. Og det enkleste: vælg hynder, der holder længe, for et betræk, du bruger i ti år, slår enhver udskiftningsrunde.
I praksis ja. Dacron er et varemærke fra DuPont for deres polyesterfiber (PET). Al dacron er polyester, men ikke al polyester må kaldes dacron.
En regnbyge klarer den uden problemer, for fiberen optager ikke fugt og tørrer hurtigt. Lader du den ligge ude i ugevis, giver det dog snavs og grønne alger på betrækket; under en overdækning eller i en hyndeboks holder den mange år længere.
Langsommere end bomuld, men det sker. En stærkt farvet hynde mod syd mister synligt farve efter nogle somre; et lyst eller meleret stof viser det langt mindre.
Koldt til lunkent, med et mildt vaskemiddel og uden skyllemiddel — det lægger en hinde på fiberen, der nedsætter snavs- og vandafvisningen. Lad det lufttørre, ikke i tørretumbleren ved høj temperatur.
Udendørs som regel ja. Skum holder på vandet og nedbrydes derfor hurtigere; et polyesterfyld tørrer hurtigt og bevarer sit volumen. Indendørs er skum ofte mere behageligt.
Der findes genanvendt PET, som forarbejdes til fiber af sammenlignelig kvalitet. På etiketter hedder det som regel rPET eller genanvendt polyester.
I en del af vores sortiment følger hynderne med — så skal du ikke ud at lede efter mål og stof hver for sig.
Har du et spørgsmål om dit projekt? Stil dem endelig — vi tænker gerne med.