Sortfyr (Pinus nigra)
Sortfyrren
En fyr fra Sydeuropas bjerge, som hos os især kendes fra klitterne. Mørk, robust og modstandsdygtig over for vind og salt.
- Pinus nigra
- Klitter og læhegn
- Lange, stive nåle
Sortfyrren kort fortalt
En robust fyr med mørk, pladeopdelt bark og lange, stive nåle — den fyr, man valgte til at tæmme sand og vind.
Navnet siger det hele: barken er mørkegrå til næsten sort, revnet i store plader. Nålene er længere og stivere end hos skovfyr og mørkegrønne, så træet på afstand ser dystert og tæt ud.
Dens oprindelige udbredelse ligger i Syd- og Østeuropa, fra Østrig til Korsika og Calabrien. I Belgien og Nederland blev den plantet i stor stil i kystklitterne og som læbælte, fordi den tåler havvind og salt bedre end de fleste andre træer.
Sortfyr findes i flere underarter. I Nordvesteuropa står især østrigsk fyr og korsikansk fyr. Sidstnævnte vokser mere ret og slank og var derfor eftertragtet til tømmer.
- Botanisk
- Pinus nigra
- Oprindelse
- Syd- og Østeuropa; plantet i Nordvesteuropa
- Højde
- som regel 20–40 m
- Nåle
- to og to, 8–16 cm, stive og mørkegrønne
- Bark
- mørkegrå til sort, i plader
- Holdbarhed
- klasse 4
Ærligt talt: som indført art danner sortfyr tætte, mørke bevoksninger i klitterne, hvor der vokser meget lidt nedenunder. Naturforvaltere udskifter den derfor mange steder gradvist med hjemmehørende arter.
I billeder · Sådan kender du en sortfyr
Skematisk tegning.
Sådan kender du en sortfyr
Mørk bark
Grå til sort og revnet i store plader, uden skovfyrrens orange øvre stamme.
Lange nåle
To og to, 8 til 16 cm lange, stive og mørkegrønne — mærkbart længere end hos skovfyr.
Tæt krone
Unge træer er bredt kegleformede, gamle får en bred, flad krone.
Sej ved havet
Tåler vind, salt og tør kalk- eller sandjord. Derfor er den den klassiske klitbeplantning.
Sortfyrrens ved
Harpiksrigt
Veddet indeholder meget harpiks, hvilket giver det en kraftig duft og en lidt mørkere, gulbrun farve.
Kraftigt
Lidt tungere og kraftigere end almindeligt fyrretræ, med grovere åretegning og ofte flere knaster.
Efter imprægnering
Af naturen moderat holdbart, men let at behandle til pæle og udendørskonstruktioner.
Praktisk brug
Byggetræ, paller, pæle og emballage. Pænt møbeltræ er det sjældent på grund af knasterne.
De fleste klitskove ved kysten er ikke urskov, men tilplantning fra de sidste halvandet hundrede år for at binde flyvesandet. Sortfyrren var arbejdshesten i det arbejde.
Ofte stillede spørgsmål om sortfyrren
Hvorfor hedder den sortfyr?
Efter den mørke, næsten sorte bark, der er revnet i store plader.
Er sortfyr hjemmehørende?
Nej. Den kommer fra Syd- og Østeuropa og er plantet i klitter og skove i Nordvesteuropa.
Hvad er forskellen på den og skovfyr?
Sortfyr har mørk bark uden orange øvre stamme og længere, stivere nåle.
Hvad bruges træ fra sortfyr til?
Mest som byggetræ, til pæle, paller og emballage — efter imprægnering også udendørs.
Sortfyrren i perspektiv
Et træ, der blev plantet for at tæmme sand og vind, og som stadig præger kystens silhuet.
Har du et spørgsmål om dit projekt? Stil dem endelig — vi tænker gerne med.
Foto via Wikimedia Commons: Pinus nigra — Cayambe, CC BY-SA 4.0