Overlægsbrædder til facaden

Træguiden · Vælg og sammenlign

Vælgeguide

Overlægsbrædder

Overlappende brædder, der tilsammen danner en vandtæt hud. En teknik fra skibsbygningen, som stadig giver de smukkeste facader.

  • Svensk · falset · dobbelt
  • Altid vandret, overlæg nedad
  • Lærk og douglasgran er standarden
overlægsbrædder
Opsummeret

Overlægsbrædder kort fortalt

Også kaldet klinkbrædder eller faldsbrædder: træbrædder med en skrå kant, som er lavet til at overlappe hinanden og tilsammen danne et vandafvisende lag.

Princippet stammer fra den tidlige skibsbygning og fra traditionel skandinavisk arkitektur: læg brædderne, så hvert bræt overlapper det forrige, og vandet løber fra det ene til det andet uden nogensinde at nå en fuge. Ingen fugemasse, ingen folie — kun tyngdekraft og form.

Det gør overlægsbrædder til et af de få facadesystemer, der beskytter sig selv. Det betyder også, at én monteringsfejl — overlægget den forkerte vej — gør hele systemet værdiløst.

Reglen der afgør alt

Den tykke kant skal nederst, den tynde øverst, og hvert bræt overlapper brættet nedenunder på ydersiden. Så løber vandet udad. Monteret omvendt løber det ind bag beklædningen og får facaden til at rådne indefra — en fejl, du først opdager efter mange år.

Hvad det er
overlappende profilerede facadebrædder
Oprindelse
skibsbygning og skandinavisk arkitektur
Typer
svensk (klink), falset, dobbelt
Almindelige træarter
lærk, douglasgran, western red cedar, termotræ
Placering
vandret, overlæg udad og nedad
Uundværligt
ventileret hulrum bag brædderne

Helt ærligt: overlægsbrædder kræver et ventileret hulrum. Skruer du brædderne direkte på et tæt underlag, lukker du fugten inde mellem træ og mur, og så rådner selv holdbart træ i løbet af få år. Lægterne bag beklædningen er ikke en ekstra ting, men det halve system.

Hvem er hvem

Tre profiler, tre udtryk

Svensk overlæg (klinkbrædder)

Tykkere overdel, tyndere underkant. Giver et robust, kraftigt overlappende udtryk med meget skyggevirkning. Klassikeren til hegn og rustikke facader.

Falset overlæg

Lige overside med en skrå fals i underkanten. Strammere og fladere i udtrykket — valget til nutidig arkitektur.

Dobbelt overlæg

Profileret i begge sider, så brædderne griber dybere ind i hinanden. Mere materiale, men også en stærkere vandspærre.

Hvilket udtryk du får

Svensk overlæg giver dybe skyggelinjer og en levende facade; falset overlæg en rolig, næsten plan flade. Forskellen er større, end profilet lader ane.

Materialevalg

Hvilken træart til overlægsbrædder

Art Klasse Karakter Pris
Lærk 3 Harpiksrig, varm honningbrun, patinerer smukt Middel
Douglasgran 3 Rødbrun, rolig i udtrykket Middel
Western red cedar 2 Meget let, den mest holdbare af nåletræerne Høj
Termotræ 2–3 Dybt brun hele vejen igennem, uden kemi Middel-høj
Trykimprægneret rødgran anvendelsesklasse 3 Den mest overkommelige løsning Basis
Iroko 1–2 Usædvanligt formstabil, tropisk Høj
Derfor dominerer lærk og douglasgran

Begge når holdbarhedsklasse 3 uden imprægnering, de fås i lange længder, og på en lodret flade løber vandet af helt af sig selv. Til en facade er klasse 3 rigeligt — den står jo ikke i jorden.

I praksis

Sådan holder den i årtier

  1. Lægter førstLodrette lægter på muren, så der bag beklædningen opstår et ventileret hulrum på mindst 20 millimeter.
  2. Lad bund og top stå åbneLuften skal kunne komme ind forneden og ud foroven. Et insektnet holder skadedyr ude uden at blokere ventilationen.
  3. Arbejd nedefra og opTyk kant nederst, hvert bræt overlapper det forrige på ydersiden. Tjek med et vaterpas med et par rækkers mellemrum.
  4. Én skrue pr. bræt pr. lægteTo skruer gennem det samme bræt forhindrer det i at bevæge sig, og så revner det. Rustfrit stål, altid.
  5. Behandl endetræetHvert savet endetræ får en behandling inden montagen. Der trænger fugten hurtigst ind.
Vedligeholdelse — eller netop ikke

Ubehandlede overlægsbrædder i lærk eller douglasgran bliver sølvgrå i løbet af to år og står derefter i årtier uden en eneste behandling. Vil du beholde den varme farve, er det et valg om årlig vedligeholdelse — ikke en nødvendighed.

Kort svar

Ofte stillede spørgsmål om overlægsbrædder

Hvad er forskellen på svensk og falset overlæg?

Svensk overlæg (klink) har en tykkere overdel og en tyndere underkant, hvilket giver kraftige skyggelinjer. Falset overlæg har en lige overside med en fals i underkanten og virker stramt og fladt.

Hvilken vej skal overlægget vende?

Den tykke kant nederst, og hvert bræt overlapper brættet nedenunder på ydersiden. Så løber vandet udad. Monteret omvendt løber det ind bag beklædningen — den mest almindelige og dyreste fejl.

Skal der være et hulrum bag overlægsbrædder?

Ja, altid. Mindst tyve millimeter, åbent foroven og forneden. Uden ventilation bliver fugten stående mellem træ og mur, og så rådner selv holdbart træ væk.

Hvilket træ er bedst til overlægsbrædder?

Lærk og douglasgran er standarden: klasse 3, lange længder og smuk gråpatinering. Western red cedar er det dyrere topvalg.

Videre i Træguiden

Overlægsbrædder i perspektiv

En facade, der beskytter sig selv — så længe overlægget vender den rigtige vej.

Har du et spørgsmål om dit projekt? Stil dem endelig — vi tænker gerne med.