Løvtræer

Træguiden · Vælg og sammenlign

Oversigt

Løvtræer

Løvfældende kæmper, der vokser langsommere, danner tættere ved og forsvarer sig med garvesyre. Modstykket til nåletræet.

  • Dækfrøede
  • Langsom vækst, tæt ved
  • Tanniner mod råd
Angiospermae
Opsummeret

Løvtræer kort fortalt

Løvtræer er dækfrøede: de danner blomster og frugter med indesluttede frø, og de fleste kaster bladene om efteråret.

Bladtabet er ikke en svaghed, men en strategi. I efteråret nedbryder træet klorofyllet — deraf farverne — og kaster bladene af via et løsningslag. Sådan sparer det vand og beskytter sig mod frost.

Bagsiden er en langsom vækst: hvert forår skal bladdækket bygges op igen, før der er energi tilovers til stammen. Smalle årringe er følgen, og smalle årringe betyder tæt, stærkt ved. Mange arter aflejrer desuden garvesyre og andre ekstraktivstoffer i kerneveddet, hvilket giver modstand mod svampe og insekter.

Hvorfor eg kan stå udendørs, og rødgran ikke kan

Svaret ligger i kerneveddet. En eg aflejrer tanniner i de døde celler indeni; de gør veddet bittert og uinteressant for svampe. Det gør en rødgran ikke — deraf klasse 2 over for klasse 4.

Botanisk gruppe
dækfrøede (Angiospermae)
Blade
brede og flade, kastes som regel om efteråret
Vækst
langsom; smalle årringe
Træ
tæt og stærkt
Beskyttelse
tanniner og ekstraktivstoffer i kerneveddet
Levetid
ofte 100 til 500+ år

Ærligt er ærligt: langsom vækst betyder også dyrt træ og en lang tilbagebetalingstid for skovbrugeren. En eg, der plantes i dag, er først hugstmoden om hundrede år. Det forklarer, hvorfor egetræ koster mange gange så meget som rødgran.

På vores egne breddegrader

Løvtræerne i Belgien og Holland

Art Kendetegn Veddet
Stilkeg (Quercus robur) Lappede blade, agern med skål; 500 til 1000 år gammel Tæt og sejt, mange tanniner — klasse 2
Bøg (Fagus sylvatica) Glat grå bark, op til 40 m Hårdt og ensartet, men klasse 5 — indendørs
Ask (Fraxinus excelsior) Fjersnitdelte blade, hurtigvoksende for et løvtræ Stærkt og elastisk — værktøj og sportsudstyr
Ahorn (Acer) Håndlappede blade, vingede frugter Lyst og hårdt, fin åretegning
Poppel (Populus) Meget hurtigvoksende, op til 30 m Let og blødt — et løvtræ blødere end rødgran
Birk (Betula) Hvid bark, pionerart Fint og let, meget brugt i krydsfiner
Poppel bekræfter reglen

Poppel er botanisk set et løvtræ og dermed hårdttræ, men det er blødere end rødgran. Hurtig vækst giver brede årringe og lav densitet — netop derfor handler inddelingen i hårdttræ og blødt træ om botanik, ikke om hårdhed.

Indeni

Sådan er en stamme bygget op

  1. BarkDet yderste lag: beskyttelse mod udtørring, gnav og frost.
  2. KambiumDet tynde vækstlag under barken. Her opstår der nye celler hvert år — bark udad, ved indad. Det er dét, der danner årringene.
  3. SplintvedDen lysere ydre zone, som transporterer vand og næringsstoffer op til kronen. Levende væv, og derfor forgængeligt.
  4. KernevedDen mørke indre zone af døde celler, fyldt op med garvestoffer. Den bærer træet og leverer det holdbare ved.
Mere om det

Forskellen på kerne og splint afgør, hvor længe et bræt holder udendørs — mere end træarten selv. Se guiden om kerneved og splintved.

Rytmen

Hvad et løvtræ gør året igennem

Forår

Nye blade fra knopperne. Træet tærer på reserverne i rødder og stamme, indtil bladene betaler sig selv tilbage.

Sommer

Fotosyntese for fuld kraft. Det er nu, årringen dannes — brede, lyse forårsceller først, tættere efterårsceller senere.

Efterår

Klorofyllet nedbrydes, de gule og røde farvestoffer bliver synlige, og et løsningslag slipper bladet.

Vinter

Hvile. Ingen blade betyder intet vandtab og intet sårbart væv, der kan fryse.

Kort svar

Ofte stillede spørgsmål om løvtræer

Hvad er forskellen på løvtræer og nåletræer?

Løvtræer er dækfrøede med brede blade og frø i frugter; nåletræer er nøgenfrøede med nåle og frø i kogler. Løvtræer vokser langsommere og giver tættere ved. Se nåletræ.

Er løvtræ altid hårdttræ?

Botanisk set ja — hårdttræ betyder ved fra løvtræer. Men poppel og balsa er løvtræ og blødere end rødgran. Se hårdttræ over for blødt træ.

Hvorfor skifter bladene farve om efteråret?

Træet nedbryder det grønne klorofyl for at genvinde kvælstoffet. De gule og orange farvestoffer, der hele tiden har været der, bliver da synlige; de røde farver danner træet selv.

Hvilket løvtræ giver det mest holdbare ved?

På vores breddegrader er det eg (klasse 2) og ægte kastanje. Bøg og ask er hårde, men ikke holdbare — de hører til indendørs.

Videre i Træguiden

Løvtræer i perspektiv

Langsom vækst, tæt ved, lange liv — modstykket til nåleskoven.

Har du et spørgsmål om dit projekt? Stil dem endelig — vi tænker gerne med.